![]()
Nyt stærkt trænerteam i HPTI Det er med stor glæde og forventning til den nye sæson, at vi i bestyrelsen har fået en aftale på plads med den kommende sæsons trænerteam. Det nye stærke trænerteam består af: Cheftræner: René Lehmann Assistent: Kim Thomasen Holdleder: Torben „FIFA“ Hansen René har i mange år været en fast bestanddel af klubbens 1. hold, og har nu valgt at indstille sin aktive karriere, og i stedet hellige sig trænergerningen. Klubben har i første omgang lavet en 1-årig aftale med René, som skal genforhandles til vinter. René glæder sig til at komme i gang med de nye udfordringer, der venter, og han skal i løbet af efteråret og vinteren deltage i flere trænerkurser, der skal gøre ham bedre rustet til at imødegå de udfordringer, han kommer til at stå overfor. Kim er en gammel kending på posten som assistent, da han bestred denne post under klubbens forhenværende cheftræner. Kim glæder sig til at være sparringspartner for René og ser med spænding frem til den nye sæson. Torben ”FIFA” har tidligere fungeret som holdleder for 2. holdet, så han er en rutineret ræv, der kender ”gamet” utrolig godt. Vi ønsker René, Kim og Torben held og lykke med den kommende sæson, hvori der venter truppen nogle svære men spændende kampe, og bestyrelsen ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde. Bestyrelsen 03/07 2008, Øjvind Danielsen |